Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Truslen fra Rusland/Kina – og hvordan omsætter man dette til konkrete sikkerhedsinitiativer i virksomheden

22 januar, 2025 @ 10:00 am 2:00 pm

Truslen fra Kina og Rusland er kendt, men hvordan håndteres den?

Kina og Rusland har i lang tid været kendt som særdeles aktive aktører inden for cyberangreb på vestlige regeringer og virksomheder.

Risikovilligheden i begge lande er steget markant i de seneste år, og vestlige efterretningstjenester åbner mere og mere op om, hvilke angreb der benyttes for at ramme Vesten. Men selvom der findes en del information om angreb, trusselsaktører og trusselsniveauet generelt, er det svært at gennemskue, hvordan denne viden skal håndteres og indarbejdes i det daglige, ugentlige og månedlige arbejde.

På dette møde vil Martin, ansvarlig for en række kunders fulde sikkerhedsprogram samt erfaren inden for intern audit og kontrol med langvarigt fokus på vestlige virksomheder i Kina, og Johannes, uddannet fra DTU i cybersikkerhed og med mange års erfaring i efterretningsanalyse, lægge op til en diskussion af:

  • Hvordan kan man forstå Kinas strategiske interesser og evner til at gå efter både kommercielle og statslige vestlige mål?
  • Hvordan påvirker krigen i Ukraine Ruslands ageren i cyberspace, hvem er målene for deres angreb og aktiviteter, og hvilke metoder bruger de russiske grupper?

Dernæst vil Martin og Johannes give konkret inspiration til, hvordan man som virksomhed kan omsætte viden om trusselsaktører og cyberangreb i både det strategiske og operative sikkerhedsarbejde. De vil også berøre, hvordan man kan måle effekten af at arbejde trusselsbaseret i sikkerhedsarbejdet.

Netop evnen til at omsætte viden om trusler og angreb kan være svær. Derfor vil sidste del af oplægget lægge op til en mini-øvelse, hvor deltagerne i grupper selv får lov til at prøve, hvordan de i praksis kan bruge tilgængelig information om trusler direkte i sikkerhedsarbejdet.

Detaljer

Dato:
22 januar, 2025
Tidspunkt:
10:00 am – 2:00 pm
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
,

Arrangør

Techsavvy Academy
E-mail
netværk@techsavvy.media
Hjemmeside
Se Arrangør hjemmeside